40 år med allergi

Jeg er en kvinde på 62 år. Uddannet som sygehjælper og har arbejdet som sådan i 42 år. Har fra barnsben haft mange infektioner, lunge-/øre-/næse-. Det fortsatte i mit voksne liv, og omkring 20 års alderen får jeg den første helt store allergireaktion, dette på birk. I det kølvand kommer der alle de allergier, der krydser med birk.

Har ofte haft problemer med maven. Er undersøgt flere gange uden der kunne påvises noget. Har deltaget i flere forsøg på Lungeklinikken, ÅKH under Ronald Dahl, på forskellige astmamedicin typer.

Har været behandlet for adskillige bihulebetændelser, som er forårsaget af allergi. Det førte til 2 operationer i 2013 uden effekt. På grund af manglende virkning sendt videre til astma/lungeklinikken i Aarhus C ved Anne Buus. Har fået taget blodprøver adskillige gange, men på grund af de lab.undersøgelser, der er til rådighed, kunne ikke noget bestemt påvises, ud over allergi for husstøv, birk og græs.

Var til samtale med Anne Buus, der straks spottede, at jeg højst sandsynlig havde glutensensitivitet. Startede på glutenfri kost, skrev dagbog og fik det langt bedre i hele kroppen. Efter 3 måneder på almindelig kost, som jeg skulle have været i 1 måned, men jeg fik hurtigt ”svedeture”, ondt i maven, så tilbage på glutenfri . Kan i dag spise alt, undtagen gluten.

Er meget taknemmelig for at jeg r henvist til Anne Buus. Ville blot ønske at vi i Danmark havde bare et sted, hvor vi kunne få blodprøver ordentligt analyseret, så man slipper for ”at prøve sig frem”.